DIN Skinne Kabinetter

Fakta om DIN Skinne Kabinetter (DIN rail enclosures)

Artikel hvor der redegøres for DIN skinne kabinetter, deres fremstiling, og applikationer.

 

DIN rail enclosure series 35

DIN Rail enclosure – Series 35  – Bernic.net

Anvendelse:

DIN skinne modulkasser anvendes hovedsageligt til at huse elektriske afbrydere og industrielt kontrol udstyr. Kabinetterne monteres på DIN skinner hvor den mest anvendte type skinner er den såkaldte Top Hat sektion, typisk fremstillet af koldrullet stål (efter EN 60715 Standard) med enten en zink eller krom belægning. Der findes et stort udbud af forskellige typer af kabinetter, alle designet og fremstillet til forskellige anvendelser, omgivelser og sikkerhedskrav.

DIN rail enclosure box series 70

DIN Rail enclosure – Series 70 – Bernic.net

Fremstilling:

Kabinetter af lavere kvalitet fremstilles ofte af en billig plastik som Polystyren (PS) og med lavere indgangsbeskyttelse. Det er ofte mindre kabinetter og anvendes til intern ledningsføring normalt på et kontor. På grund af den lave trækstyrke ved Polystyren bør sådanne kabinetter ikke anvendes på steder hvor slag kan forekomme, f.eks. på værksteder. Ønskes højere beskyttelse imod slag, samtidig med at prisen holdes nede, er ABS plast en bedre valgmulighed, dog er det meget modtageligt over for UV stråler, så kabinetter af ABS plast bør ikke anvendes steder med meget sollys. Øverst på listen over plastik kabinetter findes Polykarbonat (PC) som kan modstå kraftige slag samt vind og vejr. Prisen pr. enhed er dog højere end ved PS og ABS plast, men hvis der ønskes et plast kabinet med det højeste niveau af intern og ekstern beskyttelse, så er PC plast klart at foretrække.

Plast kabinetter fremstilles ved sprøjtestøbning hvor opvarmet plast i flydende form sprøjtes ved højt tryk ind i en form hvorefter det størknede kabinet skubbes ud af formen. Herefter efterbearbejdes kabinettet, evt. efter kundens specifikationer, samt inspiceres for fejl og mangler. Denne metode sikrer høj effektivitet og højt output hvilket gør produktionen mere omkostningseffektiv.

Low end kabinetter er ofte af simpelt og billigt design, typisk anvendt til simpel ledningsføring og hvor udseende og brugervenlighed ikke kræves. Til mere komplicerede applikationer vil det være nødvendigt at anvende high end kabinetter. Disse kommer i mange flere forskellige designs, til installation af forbindelser, som PCB blokke, plug headers eller D-SUB, KNX og Front connectors, eller hvis der er behov for at installere kontakter, displays eller drejeknapper. Langt de fleste firmaer der producerer high end kabinetter, opbygger deres sortiment brugerdefinerbart, således at kunden kan sammensætte præcist den løsning der passer til dennes behov.

 

Din rail enclosure series 105

DIN rail enclosure – Series 105 – Bernic.net

Montering:

Montering af kabinetter på en DIN skinne er let med high end kabinetter, da disse fremstilles med snap funktioner, dog fremstilles kabinetter typisk kun til en specifik skinnestørrelse. Low end kabinetter kan fås med snap funktion men en del monteres med skruer og bolte.

din rail enclosure
din rail enclosures

Billeder udlånt af: Bernic.netDin Rail Enclosures – Din Rail Kabinetter

© Ingeniørblog.dkDin Skinne kabinetter