Med den globale industri hvor miliarder af forskellige komponenter bliver fremstillet, er det nødvendigt at have nogle faste spilleregler. Hvis en mekaniker i USA skal bruge en håndfuld bolte og møtrikker, er det vigtigt at han kan købe dem, velvidende om at uanset hvilket mærke han vælger, er de fremstillet efter bestemte dimensioner. Sådanne dimensioner og alt andet i den industrielle verden, laves efter faste standarder.
Da den industrielle revolution rigtig tog fart, begyndte efterspørgelsen for høj-præcision maskinværktøjer og udskiftelige dele. I 1800-tallet, udviklede Henry Maudsley den første industrielle drejebænk til skruegevind. Dette åbnede op for standardiseringen af skruegevind. Den første (uofficielle) standard var Joseph Whitworths skruegevind. Den blev adopteret af firmaer overalt i Storbritanien og, kendt som The British Standard Whitworth, senere anvendt i andre lande. I slutningen af 1900-tallet var der dog forskellge mellem firmaers standarder rundt omkring i verdenen, så i 1901 blev The Engineering Standards Committee oprettet i London. Efter første verdenskrig blev den tyske DIN standard (Deutsches Institut für Normung) oprettet og senere, efter anden verdenskrig, den internationalle standard ISO (International Organization for Standardization).
Langt størstedelen af DIN og ISO standarderne, omhandler dimensioner, geometrier, mekaniske, fysiske, kemiske og metalurgiske egenskaber m.m. En specifik ISO standard, oprettet i 1987 og revideret i 1997, er ISO 9000 serien.
Denne omhandler de følgende fire standarder
- ISO 9001 – Kvalitetssystemer: En model for sikring af kvalitet i design og udvikling, produktion, installation og eftersyn.
- ISO 9002 – Kvalitetssystemer: En model for sikring af kvalitet i produktion og installation.
- ISO 9003 – Kvalitetssystemer: Model for sikring af kvalitet i endelig inspektion og afprøvning.
- ISO 9004 – Kvalitetsledelse og kvalitetssystemer: Retningslinjer.
9004 standarden er blot retningslinjer som ikke kræver nogel form for registrering. De tre andre modeller er certificeringer som virksomheder, friviligt, kan registrere til. For at en virksomhed kan certificeres, bliver virksomhedens anlæg inspiceret af en uafhængig tredje part, som undersøger om standardens 20 nøglepunkter bliver overholdt.
Det er vigtigt at nævne at ISO 9000 standarderne ikke er produkt certificeringer, men kvalitetsprocess certificeringer. Altså, skal firmaer selv etablere deres egne kvalitetskriterier. Dog skal disse være i overensstemmelse med ISO 9000 standarderne.
En ISO 9000 certificering beviser et firmas engagement til konsistente og fastlagte praksiser. Dette gør at firmaets kunder kan være sikre på at udbydere af firmaets produkter, følger de specificerede praksiser.
Sponsoreret af: Lekon – ISO9001 – Cerfidan ISO 9001 certificering
Ingeniørblog.dk – ISO standarder
